Gigu Sul

Dojang

Ordet "Dojang" (도장/道場) er sammensat af to tegn; Do (道) som betyder ’vejen’ og Jang (場) som betyder ’et sted’. Så Dojangen er et sted (rum) for vejen. Ordet "Dojang" stammer oprindeligt fra buddhismen, hvor Dojangen er et sted, hvor der trænes og mediteres i templerne. Men Dojangen er egentlig overalt hvor Do leves. Så faktisk har vi altid Dojangen med os, for vores krop er rum (Jang) for vores oprindelige hjerte (Il Shim/Do).

Oftest menes der dog, når man siger "Dojang", et træningslokale eller hele træningsenheden/bygningen, inkl. Dae Dojang (store træningsrum), Myong Sang Dojang (Meditationsrum), Opholdsrum, Omklædningsrum osv.

Dojangen er dog ingen sportsskole, men en "livets skole": Et sted hvor vi kan træne vores Ki på en naturlig måde, udvikle vores menneskelighed og gøre vores livsvej lys og klar.

I Dojangen er alle mennesker lige, uanset køn, alder, hudfarve, nationalitet, religion, verdensanskuelse osv. Man træner i en atmosfære af gensidig respekt - man er med hinanden, ikke mod hinanden. I Dojangen går man et stykke af vejen (Do) sammen med andre mennesker og lærer sammen med dem respekt (Yeey) og menneskelighed (Suyang). Vi lærer at se, hvad der holder os sammen og ikke, hvad der adskiller os.

Træningen i Dojangen består ikke kun af bevægelighedstræning/teknikker, åndedrætsøvelser og meditation, men også af oprydning, rengøring, hjælpsomhed, venskab osv. I en sund Dojang snakker man lidt, men gør meget. For meget snak og for lidt handlinger er ikke sundt. Når man forstår denne betydning af Dojangen, bliver man gerne og uden mange ord hjælper man til med at holde den varm, lys og ren, fordi man ved at man derved samtidig holder sit eget hjerte varmt, lyst og rent.

I Dojangen skal vi gå fra "jeg" til "vi". Når man som begynder træder ind i Dojangen, tænker man måske "Her vil jeg lære masser af teknikker, her vil jeg træne meget, jeg vil være perfekt, jeg vil, jeg vil,...". Dette trin er ikke i sig selv dårligt, bare man udvikler sig. Det er målet at denne ’jeg-tænkning’ bliver erstattet af en ’vi-tænkning’, således at man på et tidspunkt ikke mere tænker "hvad kan jeg få", men "hvad kan jeg give". Det er derfor heller ikke "min Dojang" eller "din Dojang", "min elev " eller "din elev". Intet i Dojangen tilhører "mig", men alt tilhører "os". Der er kun én Dojang for alle. Alle skal kunne holde af Dojangen, som sit eget hjerte og den som holder af Dojangen vil også beskytte og pleje den, uden at skulle opfordres til det. En sund Dojang er fuld af respekt og kærlighed.

I Dojangen går vi et stykke af vejen (Do) sammen. Med Do kan man virkelig leve, som et menneske: fuld af klarhed, tillid, og kærlighed. Den som kun har teknikker, er som en maskine. Hvis træningen i Dojangen kun er materiel og kun fokuser på teknikker, er det en blindgyde. Do kan gøre stien smal og svær for den, som ikke vil slippe det materielle og teknikkerne. Teknikkerne i Shinson Hapkido er et middel til vejen, ikke et mål i sig selv. Der en bredere vej til livet og friheden, der er åben for alle. Derfor er Dojangen åben for alle, der gerne vil finde vejen.

Venligst
Bu-Sabomnim
Jørgen Løye Christiansen