Klubben har fået en virkelig stor og skøn besked. Roskilde Festival har betænkt os med DKK 50.000,- uden at vi har søgt herom. De har skrevet følgende til os:
Kære Kim Stamer Harder
Vi skriver til dig, i din egenskab af formand for Shinson Hapkido.
Det er i dag fredag den 30.september – FRIVILLIG FREDAG. En national fejring af det frivillige engagement.
Som du måske ved er Roskilde Festival skabt, drevet og bygget af frivilligt engagement.
Derfor vil vi gerne, når vi kan, bakke op om andre der også får det frivillige engagement til at sprudle.
Da vores festival er gået godt økonomisk, og vores formål er at donere alt overskud til humanitære, kulturelle og almennyttige formål, har vi mulighed for at støtte op økonomisk om jeres arbejde.
Vi synes I ”stikker op” med jeres arbejde og indsats. Ikke ”kun” i form af en fremragende forening, men også ved at gøre ting udover foreningens nære virke – I laver godt arbejde for byen, og byens børn og unge.
Tak for det.
Vi har i forbindelse med FRIVILLIG FREDAG valgt at donere 500.000 – i 10 portioner á 50.000 kr. – til ti foreninger i Roskilde.
I er en af disse ti – tillykke. I får hermed 50.000 kr. til jeres forenings arbejde og formål.
Med venlig hilsen og på vores bestyrelses vegne
Esben Danielsen
Udviklingschef
Roskilde Festival
Vi vil nu overveje hvordan vi kan takke Roskilde Festival for deres støtte, ud over at fortsætte vores børne-/ungearbejde. Forslag til hvordan vi kan omsætte midlerne bedst muligt i vores arbejde er meget velkomne :-)